Det er udfordrende lige nu…
- Udfordrende at skabe overblik over hvad der foregår omkring os
- Udfordrende at kortlægge de mange risici der reelt er derude
- Og endnu mere udfordrende samtidigt at tænke udvikling af forretningen på den lidt længere bane
For der er så mange faktorer der skal med i ligningen, at det er svært at finde kapacitet til at tænke på det hele og acceptere at det ikke er alt der kører efter planen, for det gør det ikke…
Vi kan ikke det hele og de udfordringer vi møder fra forskellige vinkler lige pt er enormt udfordrende, ja det er faktisk som om de står i kø og man tænker efterhånden, nå hvad bliver så det næste…?
Ingen kender svarene på alt
Og lige nu kan vi heller ikke nødvendigvis trække på erfaring fra tidligere, for alt ligner ikke noget vi har set før – vi må lære at tage tingene som de kommer og forsøge at finde energien i den kompleksitet og dynamik der omgiver os lige nu.
Men det kræver noget mere at være leder, for:
- Det kræver mod
- Det kræver styrke
- Det kræver vilje
- Det kræver at vi tør give lidt mere af os selv
For der skal drives forandringer, hurtigt og ledere skal have folk med, hurtigt…
Det er en helt anden form for kontinuerlig udvikling end vi tidligere har mødt og et nyt vilkår at drive forretning under – og det kan virke stressende, men heldigvis ikke nødvendigvis umuligt.
Yesterday I was clever…
Jeg faldt over dette citat den anden dag:
” Yesterday I was clever, so I wanted to change the world – today I am wise, so I change myself” (Rumi)
Og måske er det lige netop der vi skal fokusere – på vores egen tilgang og vores eget mindset som ledere, og turde erkende, at vi reelt ikke altid helt ved, hvad vi skal gøre og række ud i vores netværk, for at søge sparring.
Jeg tror på, at flere perspektiver og vinkler på forretningen altid gavner resultatet i den sidste ende, men også det kræver lidt ekstra mod, for der kan blive rokket ved vores eget fundament – og ja, jeg taler af erfaring her….