Bitten Brun & Co fylder to…

TILBAGE TIL ARTIKLER

For et år siden skrev jeg, at det havde været en omvæltning at starte op som selvstændig igen, og dermed træde ud af “corporate life”. Og nu et år senere synes jeg egentlig bare at de sidste 8 måneder i den grad har været foranderlige.

Med store udfordringer i yderst dynamiske og komplekse omgivelser, hvor ændrede planer, og udskudte opgaver og en høj grad af usikkerhed har været dagsordenen – ligesom alle andre steder.

MEN og der er jo altid et men…

– det har alligevel været et spændende og meget lærerigt år, hvor jeg har fået mange nye og interessante bekendtskaber, spændende opgaver hos tidligere og nye kunder, nye poster i forbindelse med advisory board og bestyrelsesarbejde, et par nye uddannelser – så bestemt ikke et kedeligt år.

I min hverdag arbejder jeg med lige netop det jeg brænder for – og det er :

  • Forretningsudvikling
  • Strategi og ledelse
  • Vækstpotentiale og kommercielt fokus
  • Bæredygtighed i flere strategiske afskygninger
  • Og ikke mindst gode mennesker – på tværs af flere generationer

Og min inderlige overbevisning er, at alle har et potentiale – individer, ledere og virksomheder – og det er uanset de omgivelser vi nu engang skal operere i – og dette potentiale skal vi stille skarpt på.

Jeg fortsætter min stræben efter at bidrage til at skabe øget værdi ud fra en strategisk, agil og bæredygtig tilgang til udvikling af virksomheder og ledere, for jeg tror på, at det er her, vi for alvor kan gøre en forskel, og her det hele starter…

Tak til alle jer gode kunder og mit gode netværk derude!